Menu

Boxer ligaernes nye navne anno 2018


Kært barn har mange navne. Det udtryk passer perfekt til mændenes håndboldliga i Danmark, som tidligere har heddet CBB Mobil Ligaen, Jack&Jones ligaen og Boxerligaen. Indtil sensommeren 2018 hed ligaen 888ligaen, men allerede i maj 2018 trak bettingfirmaet sig som sponsor for den danske herre håndboldliga. Den udmelding kom så sent, at Divisionsforeningen ikke nåede at finde en ny sponsor i tide, og derfor hedder herrehåndboldligaen i sæsonen 2017-18 blot Herre Håndbold Ligaen.

TV-udbyderen Boxer havde ellers indgået en banebrydende hovedsponsoraftale med såvel damehåndboldligaen som herrehåndboldligaen tilbage i 2014. Det var første gang, at en sponsors navn var del af begge top håndboldligaer i Danmark med Boxer dameligaen og Boxer herreligaen.

Herre Håndbold Ligaen har som sagt ingen sponsor i år, men det har dameligaen, som i august 2017 indgik en hovedsponsoraftale med HTH Køkken. Fra 2017 til 2020 er navnet på dameligaen HTH Go Ligaen, og dette har bragt flere penge til de danske håndboldklubber inden for damehåndbold. I forbindelse med den nye aftale udtalte formanden for Divisionsforeningen, Thomas Christensen, at klubberne fik dobbelt så mange penge, takket været den nye aftale.

Det kan mange gange være udfordrende at finde hoved og hale i, hvad navnet er på en topliga i sport. Tilbage i sæsonen 1995-96 hed den danske fodbold Superliga Coca-Cola Ligaen i en enkelt sæson, inden den blev omdøbt til Faxe Kondi Ligaen. Det navn og sponsorat holdt ved helt ind til den første sæson efter årsskiftet i 2000-01. Derefter overtog SAS som hovedsponsor for SAS Ligaen, som landets bedste række i fodbold hed helt indtil 2010. Senest har forsikringsselskabet ALKA været hovedsponsor for Superligaen i perioden mellem 2014 og 2018, inden de endte aftalen.

Nu går rygterne på, at det bliver 3F Fælles Fagligt Forbund, som skal lægge navn til fodboldligaen. 3F er allerede aktive sponsorer inden for den bedste danske fodbold. Det faglige forbund sponsorerer allerede 12 klubber fra de to bedste danske fodboldrækker, og de sponsorerer også den bedste damefodbold liga 3F ligaen, og alt tyder altså på, at 3F vil, ligesom Boxer tidligere har gjort, forsøge sig på at være hovedsponsor i de to bedste rækker i en sportsgren. Her er der blot tale om fodbold i stedet for håndbold.

Her på siden fokuserer vi naturligvis på den bedste håndbold i Danmark. Dette er uafhængigt af hvilket navn, der står foran Dameligaen og Herre Håndbold Ligaen (når de engang finder en ny sponsor). Selvom at de to ligaer ikke længere hedder Boxer ligaerne, så vil du stadigvæk kunne læse om de danske håndboldlandshold, de bedste håndboldligaer i Danmark og hvordan de danske klubber klarer sig i udlandet samt meget mere lige her på siden.